Historie

Brændevin er vi kendte for herhjemme - ja, det berømte danske frokostbord ville mildt sagt være en tam sag, hvis ikke silden skulle få en sidste svømmetur i dette fluidum. De ædle dråber sørger de store spritfabrikker for, mens brænderi i mindre målestok er en aktivitet, der ligger godt et århundrede tilbage i tiden. I et forsøg på at slå et markant slag for en større ædruelighed i befolkningen hævede man i 1917 skatten på brændevin med godt 1000%! Det hjalp, og faktisk uden at hjemmebrænderiet vandt tilsvarende frem. Egentlig ikke fordi erfaringsgrundlaget manglede, for i århundrederne forud var hjemmebrænderi på landet både herhjemme og i resten af Skandinavien så udbredt, at såvel mennesker som husdyr konstant var mere eller mindre fulde. Tiden beskrives ofte som "Den store nordiske rus".

Frugt og krydderurter
Ingrid Marie - Dette æble, der endnu spiller en betydelig rolle for erhvervsfrugtavlen i Danmark, stammer fra Høed ved Voldtofte på Sydvestfyn. Modertræet bar frugt første gang omkring 1915; det er stadig levende og frugtbærende, og står i haven tilhørende den tidligere skole i Høed. Om navn og oprindelse fortalte lærer K. Madsen i 1940: "For ca. 30 år siden voksede et lille Æbletræ op her i Skolehaven midt i en Hindbærplante, rimeligvis efter en Kærne af et Æble, havnet i Møddingen. I Haven fandtes et ungt Træ af Cox's Orange, og da Ingrid Marie ligner Cox's Orange, kan man vel formode, at denne er Modersorten. Det lille Træ fik Lov til at blive stående - det kunde jo altid podes - og efter 4-5 års Forløb bar det Frugt, og da denne viste sig at være af en ny Sort og god, opkaldte vi den efter vor afdøde Datter Ingrid Marie."

Filippa - Fynsk æblesort, hvis oprindelse skyldes plantning omkring 1880 af et frø. Denne for ikke bare dansk, men tillige skandinavisk frugtavl særdeles betydningsfulde handling blev foretaget af datteren - Filippa - af lærer Johannsen i Hundstrup på Sydfyn. Filippa-æblet anses af mange for at være verdens bedste. Det vokser endnu i mange private haver, men har ikke længere den store betydning for erhvervsfrugtavlen. Dette skyldes ikke æblet selv, men at det modner over relativ lang tid og derfor kræver flere plukninger. Hertil kommer, at de modne æbler let falder af grenene og derfor er sårbare over for vind og vejr i høstsæsonen. Modertræet lever endnu og står i haven tilhørende den tidligere skole i Hundstrup.

Kvan - Denne plante vokser både vildt i den danske natur og i kultiveret form i køkkenhaver hist og her. Kvan er en gammel kulturplante, der omtales i sagaerne og allerede i vikingetiden blev dyrket i såkaldte kvangårde - forløbere til de senere kålgårde der igen er forløbere til vore dages køkkenhaver. Dens latinske navn er archangélica - ærke-engel - og årsagen hertil er, at kvan rummer så mange kvaliteter som lægeplante og råvare i køkkenet, at man førhen anså det for sikkert, at den blev givet til menneskeheden af en engel. I middelalderen blev kvan anvendt i store mængder som lægemiddel mod pest. Ud over at virke forebyggende og helbredende på talrige sygdomme - anvendt såvel indvortes som udvortes - så har kvan et meget højt indhold af c-vitamin. For de rejselystne vikinger, der jo tilbragte lang tid på søen ad gangen, blev kvan af samme grund brugt til at forebygge skørbug. I dag anvendes kvan i beskedent omfang madlavningen, samt som krydderi i brændevin. Nogen vil kende smagen af kvan fra den franske likør "Bénédictine DOM", hvori planten indgår. Også her er de højere magter involveret i og med, at det var en benediktinermunk, der i 1500-tallet hittede på denne drik - DOM står for Deo Optimo Maximo = "Til Gud, den bedste, den største". Med et godt glas kvanbrændevin i hånden er det let at forstå, at man i gamle dage anså denne plante som værende bragt til vi mennesker af en ægte engel.

Tidlig fynsk frugtavl
Byens rum forandrer sig hele tiden. Nogen gange så meget, at det kan være svært at forestille sig, hvordan der engang har set ud. Det gælder eksempelvis området lige nordvest for Odense Slot - altså det nuværende jernbaneterrænet - der, indtil toget vandt frem som transportmiddel i slutningen af 1800-tallet, lå hen som mark tilhørende slottet. På kort fra slutningen af 1700-tallet betegnes området som "Smedeløkken" (en "løkke" er en mark/indhegning), der lå lige vest for "Slotsløkken". På den tid var man i stigende grad blevet opmærksom på nytten af, at befolkningen fik adgang til frisk frugt. Denne bevidsthed kan ganske vist ikke helt sammenlignes med en aktuel kampagne som "Seks om dagen" - sundhedsstyrelsens seneste forsøg på at få os til at spise mere frugt - men var dog nok en rationel betragtning om, at der her lå en uudnyttet fødevareressource af betragtelig økonomisk og fødevaremæssig værdi. Et gode for landet, slet og ret. Den 19. november 1783 underskrev kong Christian VII en kabinetsordre, der bl.a forkyndte: "Nytten af Frugttræ-Planteskoler, saaledes indrettede, at unge Træer af alle gode Frugtsorter derfra til billigste Pris kunne faaes, og således i vore Lande kan blive mere almindelige ...".

Flere steder lod kongen således planteskoler anlægge, og også - næsten - i Odense. For selvom der her i 1789 - på kongens jord - blev etableret en planteskole, så var det efter alt at dømme ikke på kongens bud, men dog regeringens. Og gartner Hans Müller, der blev ansat til at føre planen ud i livet, fik da også titel af Kgl. Haveinspektør. Projektet blev en succes. Den meget flittige og velskrivende Odense-gartner, H.C. Bredsted, konkluderede således i sit trebindsværk,"Haandbog i dansk Pomologi", i 1893, at: "Det tør ikke betvivles, at denne Planteskole har havt betydelig Indflydelse på Træfrugtavlen, i det mindste på Fyn; derom vidne i alt Fald de talrige større og mindre Frugthaver, der fandtes her på Øen i første Halvdel af dette Aarhundrede (altså 1800-tallet)".

Det, der gør "Den kongelige Frugttræplanteskole i Odense" særlig interessant - også langt uden for øens grænser - er, at vi takket være Bredsted har kendskab til, hvilke sorter, der blev dyrket på planteskolen og dermed antagelig også på de øvrige kongelige planteskoler rundt om i landet. Bredsted var nemlig kommet i besiddelse af en oprindelig protokol over hvilke træer, man kunne tilbyde i 1795. I alt 235 forskellige frugttræer; alene af æblesorter optræder der ikke færre end 102 på listen. Og glem alt om Golden Delicious, Mutsu, Fuji, Jonagored eller hvad nu Banegårdskiosken kan tilbyde til togrejsen. Gravenstener har mange nok hørt om, men de færreste har vist sat tænderne i æbler som Rambouling, Mompelgarden, Schierings Rosenhæger eller Stor Brabansk Krieger.

Planteskolen ved Odense Slot blev en succes, der muliggjorde det for gartner Müller at erhverve sig en betydelig formue. Som Statsbankarotten i 1813 imidlertid tog fra ham igen, og da han døde nogle år senere, var planteskolen sådan set allerede historie. En søn tog over, men magtede ikke opgaven. I begyndelsen af 1820-erne fik arealet ny funktion som almindelig køkkenhave tilhørende slottet under ledelse af en slotsgartner.

Men forestil dig - næste gang du tager toget fra Banegårdscenteret og tager en bid af et æble fra New Zealand - at du kører igennem en planteskole, der for godt 200 år siden var resultatet af en kongelig underskrevet kampagne med det formål, at få danskerne til at dyrke og dermed spise mere frugt. Et æble om dagen ...!